nemlig.com
Medlem af Brabrand Erhvervsforening
Danmarks største onlinesupermarked
nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 9 ud af 10 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com.
Med over 9.000 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig.com et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.
På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris. Hver uge prismatcher nemlig.com mere end 1800 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig.com til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig.com har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af henholdsvis Politiken og BT i foråret 2021.

Det 100% fleksible supermarked
“Slut med parkeringsbøvl, stressende ulvetimer og små børn, der plager. Slut med dyre impulskøb og lange kassekøer. Slut med ubelejlige åbningstider og uinspirerende hyldelabyrinter. Slut med at bruge kostbar kvalitetstid i – og på vej til og fra – supermarkedet.
Vi har kort sagt skabt det 100% fleksible supermarked, der gør det hele lidt nemmere for dig. Aldrig længere væk end din computer, smartphone eller tablet og altid tilgængeligt.
Eller sagt med andre ord: Nu er det dig, der bestemmer. Nemlig!”
Stefan Plenge
Adm. direktør / stifter
nemlig.com
– Dagligvarer når det passer dig

Intervare A/S
Intervare A/S har mere end 20 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.com.

Om varehuset i Brabrand
Efter knap to års intensivt arbejde åbnede nemlig.com d. 1. oktober 2022 sit nye, energieffektive varehus i Aarhus på 32.000 m2. Dermed råder nemlig.com nu over de to største varehuse i Danmark dedikeret til at sælge dagligvarer online. Et i øst og et i vest. En af de mærkbare fordele for kunderne er, at tiden fra bestilling til levering bliver markant nedbragt, og at leveringsområdet i Jylland og på Fyn gradvist blive udvidet. Udviklingen glæder stifter og adm. direktør i nemlig.com, Stefan Plenge:
”Vi er sikre på, at hovedparten af danskerne vil købe deres dagligvarer online i fremtiden og derfor er denne udvidelse i Vestdanmark et helt naturligt skridt. Vi glæder os meget til at tilbyde bedre service med flere leveringstider og mulighed for bestilling og levering samme dag flere steder,” siger Stefan Plenge.
Med åbningen af varehuset ser nemlig.com frem til at skabe op mod 1.000 nye arbejdspladser i Aarhus de kommende år. Derfor har online supermarkedet indgået overenskomst med fagforeningen HK, så de nye medarbejdere i varehuset sikres gode løn- og arbejdsvilkår.
Varehuset udmærker sig også ved flere bæredygtige løsninger, der har været et gennemgående tema under opførelsen. Varehuset bruger eksempelvis overskudsvarmen fra kølerummene til at opvarme kontorerne, ligesom der er forberedt el-ladestandere ved alle parkeringspladser.
Varehuset ejes af Heartland-koncernen, der også er storinvestor i nemlig.com.

Erhvervskunder
Gør som tusindvis af andre virksomheder! Vi servicerer tusindvis af danske virksomheder med forskellige behov – og vi ved hvad der skal til for at holde jeres virksomhed kørende!
Se mere på www.nemlig.com/erhverv