Brabrand Erhvervsforening - vi samler erhvervslivet i Brabrand

Brabrand Erhvervsforening nyheder
19-11-2019

Netværksmøde hos Mr. Ruby

Vinsmagning egner sig tilsyneladende rigtig godt til networking. Knap 40 deltagere fra Brabrand Erhvervsforenings medlemsvirksomheder havde et par hyggelige timer sammen, da Brabrands nye vinmand, Mr. Ruby, torsdag d. 31. oktober inviterede inden for.

Netværksmøde i Brabrand Erhvervsforening

Indehaver Jacob Ruby fortalte om sin baggrund og interesse for vin og lagde op til en omfattende smagning af 12 forskellige vine. Han indbød samtidig deltagerne til at anmelde vinene på nettet, og det resulterede i flere blomstrende beskrivelser.

Både Brabrand Erhvervsforening og værten Jacob Ruby fik stor ros af de mange deltagere:

”Det er alle tiders med de her netværksmøder. Både fordi man oplever noget af alt det, der sker i Brabrand, men også fordi jeg synes det er sjovt og interessant at se lokalerne og møde personen bag et arrangement som det her. Og så er det selvfølgelig spændende at smage på nogle gode vine”, sagde Dorthea Friis fra DuPont.

For Dorte Hansen, designbutikken Kaiku, var det første gang, hun kunne deltage i erhvervsforeningens arrangementer, der ofte begynder inden butikkens lukketid kl. 17. Men denne gang kunne hun nøjes med at gå over på den anden side af vejen til den nye genbo på Langdalsvej.

”Jeg synes, det er virkelig fedt, at Mr Ruby er kommet herop på Langdalsvej. Det giver mulighed for rigtig god synergi blandt virksomhederne her”, sagde hun.

Til sidst en stor tak til Jacob Ruby for det flotte arrangement. Brabrand Erhvervsforening arbejder på i løbet af det kommende år at kunne invitere til flere arrangementer, hvor medlemmerne kan mødes og lære hinanden endnu bedre at kende.

Brug af cookies på Erhverv-brabrand.dk

Erhverv-brabrand.dk gør brug af cookies.

Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies. Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies