Bag facaden med A. Enggaard & Livsværkstederne

Livsværkstederne Gudrunsvej 7, Brabrand

Kom til netværksarrangementet 'Bag facaden med A. Enggaard & Livsværkstederne' den 13. juni fra kl. 7.30 til 9.30 hos Livsværkstederne i City Vest. Her vil vi servere kaffe og morgenbrød, mens vi får indsigt i to virksomheders arbejde med at udvikle Gellerup. Livsværkstederne vil præsentere deres vigtige arbejde med at hjælpe sårbare mennesker tilbage på arbejdsmarkedet. Deres indsats gør en stor forskel for mange og bidrager til at styrke den positive udvikling i området. A. Enggaard giver os et unikt og ærligt indblik i deres ambitiøse arbejde med at udvikle og transformere en hel bydel. De vil dele deres erfaringer med processen omkring køb af grunde til færdigbyggede bydele, og hvilke overvejelser der ligger bag udviklingen af områder som Gellerup og City Vest. Vi får også indsigt i deres dialog med kommunen, beboere og andre aktører samt de mål og visioner, de arbejder ud fra. Efter arrangementet vil der være mulighed for en guidet tour i Gellerup, hvor vi fokuserer på de kommende planer og byggerier. Vi ser frem til en inspirerende morgen med gode samtaler og nye indsigter. Vel mødt! Titel: Bag facaden med A. Enggaard & Livsværkstederne Værter: Brabrand Erhvervsforening, A. Enggaard & Livsværkstederne Tid & sted: 13. […]

Fodbold og netværk: Besøg hos Brabrand Divisions Fodbold

Domis Park Engdalsvej 86-88, Brabrand

Gennem flere end 20 år har Brabrand IF uden afbrydelser været en del af dansk divisionsfodbold. Det er helt enestående, at en så relativt lille idrætsforening har kunnet bide skeer med langt større og mere pengestærke-modstandere. Lige nu frister holdet en tilværelse i 3. division, men det klare mål er hurtigst muligt at vende tilbage til landets tredjehøjeste niveau, 2. division. Kom med til netværksmøde og divisionskamp på Domis Park i Brabrand lørdag d. 24. august, hvor dagens modstander i 3. division er ”hvepsene” fra Brønshøj. Brabrand Divisions Fodbold, BDF, er vært for arrangementet, der har følgende program: 13.00 Velkomst og netværk 13.15 Status hos BDF v/sportschef Andreas Rasch-Christensen 13.30 Oplæg til dagens kamp v/træner Michéle Demontis 14.00 start på kampen BIF - Brønshøj 16.00 Tak for i dag Dagens menu: Stadionplatte og fadøl/vand! Tilmelding er først til mølle, dog senest 21. august - Max 30 deltagere. Brabrand Erhvervsforening er dagens kampsponsor. Foto: Ole Jakobsen, Den Utraditionelle

Blue Room inviterer til morgen-arrangement d. 8. oktober

Blue Room Production Langdalsvej 46, Brabrand

Brabrand Erhvervsforening inviterer igen til netværks-arrangement tirsdag d. 8.oktober kl. 7.30 - 9.00. Denne gang besøger vi Blue Room Production på Langdalsvej 46, hvor du kan få indsigt i den rivende udvikling inden for visuel marketing og PR. Blue Room Production ligger i den tidligere Dalsø Maskinfabrik i den øvre ende af Langdalsvej. Her etablerede de to Brabrand-brødre Henry og Ove Dalgaard Sørensen sig i 1944 for at producere gasflasker til bl.a. Kosangas. I dag huser de slidte industribygninger en lang række virksomheder. Det gælder blandt andet Blue Room Production, der laver visuelle produktioner i form af billeder og video til en lang række private og offentlige kunder i hele landet. Siden Blue Room Production tilbage i 2016 flyttede ind i den gamle maskinfabrik, har virksomheden løbende vokset sig større, og Blue Room har i dag 11 medarbejdere – 4 fotografer, 2 elever, 2 som arbejder med lager og kundeservice samt 3 fleksjobbere. Blue Room inviterer inden for og fortæller om de renoverede fabrikslokaler, hvor man har indrettet hele 3000 kvadratmeter til studier, redigeringsrum m.m. Desuden huser Blue Room flere andre mindre virksomheder, som arbejder inden for tilknyttede områder. I efteråret 2023 udvidede Blue Room med et cirka 1200 kvadratmeter […]

Brabrand Erhvervsforening etablerer ESG Gruppe

Danske Fragtmænd Logistikparken 5, Brabrand

For de fleste er det noget helt nyt at skulle afrapportere virksomhedens miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige indsats - nærmest som man opgør virksomhedens status på det økonomiske område. Brabrand Erhvervsforening har nu etableret en lokal netværksgruppe om ESG-rapportering. ESG står for Environmental, Social and Governance. Altså forhold i en virksomhed, der vedrører miljø-, sociale og ledelsesmæssige aspekter. Jo bedre en virksomhed klarer sig på de tre områder, desto mere ansvarlig vurderer man, at virksomheden er. Som noget nyt stiller lovgivningen nu krav om, at landets store virksomheder årligt skal rapportere om bæredygtighed. Men et øget fokus på værdikæder betyder, at mindre selskaber, såkaldte SMV'er, også bliver påvirket, skriver Dansk Industri. Hvis de små virksomheder vil sælge deres produkter eller ydelser til de store, må de også i gang med at registrere deres miljø-, sociale og ledelsesmæssige forhold. Brabrand Erhvervsforenings bestyrelse har derfor besluttet at etablere en såkaldt ESG Gruppe for alle medlemmer med interesse for netop ESG. Gruppen holder sit første netværksmøde torsdag d. 31. Oktober kl. 8.30 hos Danske Fragtmænd, Logistikparken 5 i Årslev. ”Tanken er, at ESG-netværket skal være et forum, hvor personer, som arbejder med ESG, kan dele erfaringer og række ud til hinanden med spørgsmål. Vi […]

Julehygge i Brabrand Erhvervsforening onsdag d. 20. november

Hotel Scandic Vest Rytoften 3, Aarhus Vest

Kom med til en særlig eftermiddag, hvor julestemningen så småt har sneget sig ind. Der bliver plads til både et aktuelt økonomisk overblik og til hyggelig snak og networking i de fine omgivelser på Scandic Hotel Aarhus Vest. Vi indleder med et indlæg fra Spar Nord med en ”Økonomisk vejrudsigt”. Du vil fra bankens eksperter blandt andet høre om de mulige konsekvenser af det amerikanske valg. Derefter netværker vi over lidt lækker julemad. Dette er samtidig årets sidste arrangement i Brabrand Erhvervsforening - og er hermed årets sidste mulighed for at ønske netværket en god jul. Samtidig er det en gylden mulighed for at få nyttig viden om, hvordan økonomien sandsynligvis kommer til at se ud i 2025. Desuden får julearrangementet et helt særligt og ekstra indslag: Som noget helt nyt vil erhvervsforeningen uddele "Brabrand Erhvervspris 2024" til én af Brabrand Erhvervsforenings medlemmer, som har gjort noget specielt for lokalområdet i årets løb. Bestyrelsen nominerer tre virksomheder som har gjort en særlig forskel for Brabrand i årets løb, og så er det op til medlemmerne at stemme på den kandidat, de mener bør vinde. Vinderen bliver kåret og fejret til julearrangementet. Der bliver i næste uge udsendt et link til […]

ESG i praksis – erfamøde om arbejdet med ESG

JYSK Sødalsparken 18, Brabrand

Kom og bliv inspireret til, hvordan du kan arbejde endnu mere effektivt med ESG i din virksomhed! Vi inviterer til et morgenmøde fyldt med indsigt og praktiske erfaringer fra lokale eksperter, der har fingeren på pulsen, når det gælder bæredygtighed og grøn kommunikation.