Brabrand Erhvervsforening etablerer ESG Gruppe

Danske Fragtmænd Logistikparken 5, Brabrand

For de fleste er det noget helt nyt at skulle afrapportere virksomhedens miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige indsats - nærmest som man opgør virksomhedens status på det økonomiske område. Brabrand Erhvervsforening har nu etableret en lokal netværksgruppe om ESG-rapportering. ESG står for Environmental, Social and Governance. Altså forhold i en virksomhed, der vedrører miljø-, sociale og ledelsesmæssige aspekter. Jo bedre en virksomhed klarer sig på de tre områder, desto mere ansvarlig vurderer man, at virksomheden er. Som noget nyt stiller lovgivningen nu krav om, at landets store virksomheder årligt skal rapportere om bæredygtighed. Men et øget fokus på værdikæder betyder, at mindre selskaber, såkaldte SMV'er, også bliver påvirket, skriver Dansk Industri. Hvis de små virksomheder vil sælge deres produkter eller ydelser til de store, må de også i gang med at registrere deres miljø-, sociale og ledelsesmæssige forhold. Brabrand Erhvervsforenings bestyrelse har derfor besluttet at etablere en såkaldt ESG Gruppe for alle medlemmer med interesse for netop ESG. Gruppen holder sit første netværksmøde torsdag d. 31. Oktober kl. 8.30 hos Danske Fragtmænd, Logistikparken 5 i Årslev. ”Tanken er, at ESG-netværket skal være et forum, hvor personer, som arbejder med ESG, kan dele erfaringer og række ud til hinanden med spørgsmål. Vi […]