Morgenmøde 10. april kl 7.30 – 9.00
Vi mødes i frokoststuen hos Buus A/S, Silkeborgvej 750, Brabrand, hvor der vil være morgenmad, kaffe, te.
Kl. 8.00 præsenterer Michael Niemann Falkenberg virksomheden.
Herefter fortæller Christina Koll, Bæredygtighedsansvarlig hos Buus A/S, om virksomhedens arbejde med bæredygtighed og bæredygtighedsrapportering.
Vi kommer også ind på det nye EU-direktiv Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), og hvordan det påvirker en virksomhed som Buus A/S. Der vil også være tid til spørgsmål og vidensdeling fra alle deltagere undervejs.
Vi glæder os til at se jer på Silkeborgvej.